Om Kreds 67

Vi er en kreds under Schæferhundeklubben for Danmark, der er en special- klub for schæferhunde registrerede i Dansk kennel Klub.

Vores træningsprogram er alsidigt og vi tilbyder dig og din hund brugs-, udstillings-, familiehunde-, og hvalpetræning.
Vi tilbyder almindelig lydighedstræning for alle racer, også hunde uden stambog.

Vores brugshundetræning tager udgangspunkt i IGP programmet. 
Alle er velkommen til sportræning – uanset alder, race og niveau. Vores lydighedshold er delt op i flere hold afhængig af dine ønsker for dig og din hund. Vi hjælper dig med at finde det rette hold.
Vi tilbyder hvalpehold og unghundehold, hvor der arbejdes med helt basale ting og motivation og kontakt.

Hos os er du velkommen til at deltage i vores træning, hvad enten du brænder for brugshundesport eller måske "bare" vil have en hund der kommer, når du kalder og går pænt, når I følges i snor.
 
Vi lægger stor vægt på det "sociale" element i vores klub, uden dog at tilsidesætte brugstræningen. Vi forsøger at skabe en klub der er rar at være i og hvor alle føler sig velkommen. Vi hjælper hinanden!!
 
Et af vores formål er at tilrettelægge træningen på de forskellige hold, så det bliver sjovt at gå til træning med din hund.

Vi arrangerer temadage, kurser, prøver m.m. alt efter hvilke ønsker vores medlemmer har. Senest har vi haft dage med - Motorisk træning, Nosework, Vandhold, IGP og spor, apport


Velkommen til Kreds 67